Open Call 2027

Ole Staxen Fonden har nu åbent for ansøgninger til ophold på Refugiet Rævehaugen i perioden maj – oktober 2027. Deadline for at ansøge er 1.december 2026.

Fonden lægger vægt på kunstnerisk erfaring og bidrag til kunst- og kulturscenen, men også på idérigdom, engagement og originalitet. Fonden opfordrer derfor både etablerede og nyuddannede kunstnere til at ansøge om et ophold. Fonden støtter kunstnere, der arbejder inden for alle medier, og refugieopholdet kan søges af kunstnere bosiddende både i Danmark og i udlandet.

Læs mere om ansøgningskriterierne og ansøgningprocessen her


Residenter 2026

Ole Staxen Fonden er glade for at præsentere de syv kunstnere, der skal bo og arbejde på Refugiet Rævehaugen i sommeren 2026. 

Emma Kohlmann (US)
Ava Samii (DK/IR)
Nadia Gueddouh (DK/DZ)
ihsan saad ihsan tahir (DK/UK)
Marielle Göthberg (SE)
Sidsel Winther (DK)
Magnus Fisker (DK)


Nye billeder fra Refugiet Rævehaugen

Ole Staxen Fonden kan nu dele nye billeder af Refugiet Rævehaugen, taget af kunstner og fotograf Torben Eskerod. Billederne giver et indblik i stedets omgivelser og atmosfære, der danner grundlag for opholdene og kunstnernes arbejde.


Refugiet Rævehaugen åbner sommeren 2026

Efter en længere byggeproces står Refugiet Rævehaugen nu klar, og Ole Staxen Fonden ser frem til at byde de første kunstnere velkommen i sommeren 2026.

Gennem foråret har fondens bestyrelse i samarbejde med billedkunstner Søren Arildsen (f.1996) klargjort refugiets to værksteder med fokus på at skabe de bedst mulige rammer for kunstnernes arbejde og ophold. I etableringen af refugiets fysiske rammer, har Arildsen spillet en central rolle og bidraget med et indgående kendskab til materialer og kunstneriske processer.

De første kunstnere flytter ind allerede i midten af juni, og Ole Staxen Fonden glæder sig til at åbne dørene og tage hul på refugiets første sæson som sted for kunstnerisk fordybelse og fællesskab.

Fonden tager for øjeblikket ikke imod ansøgninger, men du kan holde dig opdateret enten her eller på vores Facebook og Instagram.


Refugiet Rævehaugen

Refugiet Rævehaugen består af to værksteder: Et rummeligt atelier og et værksted for keramik. Refugiet er beliggende udenfor Rågeleje i Nordsjælland, og begge værkstedspladser har et godt lysindfald med udsigt til Hesselø Bugt. Refugiet er tegnet af STREG arkitekter.


Ole Staxen Fonden

Ole Staxen Fonden er en almennyttig fond oprettet i 2024 med det formål at yde støtte til kunstneriske og kulturelle projekter og initiativer samt til nye kunstnere og nyskabende idéer. Foruden uddelingen af støtte og legater, råder Ole Staxen Fonden over Refugiet Rævehaugen, der består af to værksteder: Et rummeligt atelier og et værksted for keramik.

Ved ydelse af støtte til kunstnere vægtes ikke alene den enkeltes erfaring og bidrag til kunst- og kulturscenen, men også idérighed, indsats og originalitet, og fonden opfordrer derfor også kunststuderende til at søge. Fonden yder støtte til kunstnere indenfor alle medier, og refugieophold kan søges af kunstnere bosiddende både i og udenfor Danmark.

På sigt vil Ole Staxen Fonden årligt tage imod ansøgninger, og legater og refugiepladser vil blive uddelt i begyndelsen af sommeren. Ansøgningerne vurderes af fondens bestyrelse.


Ole Staxen Fonden

Kontakt

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en mail på info@olestaxenfonden.dk

Adresse

Refugiet Rævehaugen
Rævehaugen 9, Udsholt
3220 Græsted